Sådan bruger du bærbare Sonos-højttalere som surroundsound i hjemmebiografen

Forestil dig: Du ser en thriller, og på skærmen hviner en bil rundt om et hjørne. Med et fantastisk surroundsoundsystem ser du ikke bare det hele ske – du hører dækkene ramme asfalten bag dig, motoren brøle forbi din venstre skulder, og lyden af det hele forsvinde i det fjerne. Det er det, baghøjttalere gør. I lang tid betød det, at man var nødt til at vælge en permanent højttalerplacering, trække kabler hen over gulvet og købe hardware, der kun gør én ting.
Den gode nyhed er, at du ikke længere behøver at indgå det kompromis. Takket være nogle nye softwareopdateringer kan dine Sonos Play- eller Move 2-højttalere nu fungere som trådløse baghøjttalere til surroundsound i et komplet hjemmebiografsystem. I det øjeblik du tager dem med ud i baghaven eller hen til en ven, er de igen de samme bærbar højttalere, som de altid har været.
Uanset om du allerede har den kompatible hardware eller bygger din Sonos-hjemmebiograf op fra grunden, så finder du her alt, hvad du har brug for at vide.
Hvad er bærbar surroundsound?
Sonos 27 og Sonos Fabric åbner op for en ny funktion til to af vores bærbare højttalere: Sonos Play og Move 2. Når dit system er opdateret, kan et kompatibelt par af disse højttalere konfigureres som bageste surroundhøjttalere, når de parres med en kompatibel Sonos-soundbar – hvilket giver dig en medrivende og omsluttende hjemmebiograflyd med flere kanaler uden kabler, boring eller krav om en fast rumindretning.
Kort sagt kan den samme højttaler, som du tager med på stranden om lørdagen, være højre bagsurroundkanal i din hjemmebiograf fredag aften.
Teknologien bag denne funktion registrerer automatisk, hvor dine bærbare højttalere er placeret i forhold til dit TV og din lytteposition. Efter en hurtig første installation via Sonos-appen opretter soundbaren automatisk forbindelse til de bærbare højttalere, når du placerer dem på surroundhøjttalerpladserne. Systemet tildeler selv roller til venstre og højre surround – der kræves ingen interaktion med appen eller manuelle indstillinger. Når du tager en højttaler op for at tage den med, forlader den hjemmebiografkonfigurationen. Stil den ned i nærheden af din soundbar igen senere, og den tilslutter sig med det samme igen.
Hvilke højttalere og soundbars er kompatible?
For at bruge bærbare højttalere som bagsurrounds skal du have:
- Bærbare højttalere: Et matchende par Sonos Play-højttalere eller et matchende par Move 2-højttalere. Bemærk, at de to modeller ikke kan kombineres. Du skal bruge to af samme model.
- Kompatible soundbars: Sonos Arc, Arc Ultra, Beam Ultra og Beam (Gen 2)
Du kan konfigurere dine bærbare højttalere som surroundhøjttalere via en softwareopdatering i Sonos-appen. Hvis din opsætning allerede omfatter disse produkter, er du måske kun få tryk fra et komplet surroundsoundsystem. Hvis du vil have en mere detaljeret gennemgang af, hvordan du opsætter bærbar surroundsound, kan du læse vores supportartikel.
Hvordan fungerer den automatiske opsætning?
Når du er færdig med den indledende opsætning i Sonos-appen, overtager Sonos' teknologi til placering af højttalere. Den bruger akustiske målinger til at fastslå, hvor dine bærbare højttalere er placeret i rummet, deres placering i forhold til din soundbar – og tildeler derefter automatisk kanaler.
Oplevelsen er bevidst enkel: Placer dine højttalere, og systemet klarer resten. Herefter foregår overgangene helt problemfrit. Tag en højttaler med ud eller ind i et andet rum, og den forlader automatisk konfigurationen af hjemmebiografen. Tag den med tilbage, og stil den tæt på soundbaren, når det er tid til filmaften, så tilsluttes den automatisk igen. Ingen ny konfiguration. Intet behov for at rode rundt i indstillinger. Det virker bare.


To måder at opbygge et system med bærbare surroundhøjttalere på
En af de mest praktiske ting ved bærbare baghøjttalere er, at de passer naturligt ind i meget forskellige hjem. Der er to forskellige måder at bruge funktionen på, og det er værd at finde ud af, hvilken der passer bedst til dig.
Hjemmebiografen, der rejser en gang imellem
I denne opsætning står dine bærbare højttalere på deres opladningsbase i stuen, hvor de det meste af tiden fungerer som dedikerede baghøjttalere. En tirsdag aften forankrer de din surroundsound-opsætning og omslutter dig med lyd under en film. På en solrig lørdag tager du den ene (eller begge) med ud i haven, pakker dem til en weekendtur eller tager dem med over til en ven. Når du er hjemme igen, glider de smidigt tilbage i hjemmebiografen uden at gå glip af et eneste beat.
Den passer bedst til hjem, hvor TV-stuen er centrum for det hele, men hvor det er et stort plus, at der kan flyttes rundt.
De bærbare højttalere, der også fungerer som surroundhøjttalere
Det her er næsten det omvendte. Dine Sonos Play- eller Move 2-højttalere befinder sig for det meste et andet sted – i andre rum, på en terrasse eller i din taske. Men på filmaftener tager du dem med ind i stuen, stiller dem bag sofaen og nyder den omsluttende surroundsound, der får alle baggrundslyde – raslende blade, fjerne fodtrin, et soundtrack, der bygger sig op bag dig – til at føles meget virkelige.
Denne opsætning passer perfekt til dig, der bor i en lejlighed, har et mindre hjem eller ønsker en omsluttende hjemmebiografoplevelse uden at skulle have faste baghøjttalere. Surroundlyd, når det passer dig.
Er bærbare surroundhøjttalere fra Sonos det rigtige valg for dig?
Har du allerede et Sonos-produkt? Tjek, om du allerede har konfigureret det.
Det er et helt naturligt spørgsmål, og du er måske tættere på et komplet surroundsoundsystem, end du tror. Her er en hurtig tjekliste.
- Har du to Sonos Play- eller to Move 2-højttalere?
- Ejer du en kompatibel Sonos-soundbar – Sonos Arc, Arc Ultra, Beam Ultra eller Beam (Gen 2)?
- Er din Sonos-app opdateret?
Hvis du sagde ja til alle tre, kan du aktivere bærbare surroundhøjttalere allerede i dag med en gratis softwareopdatering.
Overvejer du at indrette en hjemmebiograf?
Bærbare baghøjttalere er et stærkt argument for at opbygge et Sonos-hjemmebiografsystem nu, fordi alle de højttalere, du køber, kan bruges til to ting. I stedet for at investere i dedikerede baghøjttalere, der kun udfylder én funktion, bliver dine bærbare højttalere en del af både dit lydsystem til hele hjemmet og din hjemmebiograf på én gang. Det er en anden måde at tænke over værdien af det, du køber, på.
Det er værd at bemærke, at det også kun er begyndelsen. Sonos fortsætter med at udvikle, hvor fleksibelt højttalerne kan konfigureres til hjemmebiograf. Det betyder, at et system, du sammensætter i dag, kan blive mere avanceret med tiden.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg bruge én Sonos Play og én Move 2 som baghøjttalere? Nej. Bærbar surroundsound kræver et matchende par. Det vil sige to Sonos Play eller to Move 2. Det er ikke muligt at blande de to modeller.
Skal jeg købe noget nyt for at bruge bærbar surroundsound? Hvis du allerede ejer en kompatibel soundbar og et matchende par bærbare Sonos-højttalere, så nej. Funktionen til bærbar surroundlyd er en gratis softwareopdatering. Åbn Sonos-appen, opdater softwaren, og følg opsætningstrinnene.
Behøver jeg at huske, hvilken bærbar højttaler der er venstre surround, og hvilken der er højre? Nej. Højttalerrollerne tildeles automatisk. Sonos' teknologi til højttalerplacering registrerer hver gang, hvor dine bærbare højttalere er placeret, og tildeler dem de rette venstre og højre surroundkanaler. Efter den første opsætning behøver du ikke gøre noget manuelt, systemet klarer det hele.
Oplev en omsluttende hjemmebiograf med Sonos
Hjemmebiografen har normalt været et kompromis: fantastisk surroundsound eller en fleksibel stue, men sjældent begge dele. Sonos’ bærbare surroundhøjttalere ændrer nu på det. Dine højttalere leverer den form for omsluttende Dolby Atmos-kompatibel biograflyd, der trækker dig ind i en film og derefter følger med dig overalt resten af tiden. De er ikke bare bagkanaler. Det er de samme højttalere, du stoler på hver dag.
Det er det, der udgør Sonos-forskellen: Dine produkter bliver bedre med hver softwareopdatering, og det, de kan i dag, er kun begyndelsen.
Klar til at gå i gang? Kontakt en af vores Sonos-eksperter via telefon eller chat.