Brand

Begynderens guide til bas

Sub og Sub Mini i hvid

Lad os begynde ved begyndelsen. Hvad er bas?

Bas er den lave ende af lydspektret og strækker sig fra den nedre grænse af den menneskelige høreevne ved 20 Hz op til omkring 100 Hz. Det er den rumlen, du kan mærke i brystet, når du lytter til musik eller ser film – for eksempel den dybe rytmiske puls fra en reggae-basgang eller den ildevarslende brummen fra et enormt rumskib over hovedet på dig.

Bas – og de lavfrekvente lydbølger, der frembringer den – har en enorm kraft. Det er derfor, den påvirker dig så intenst og kan høres over større afstande (eller gennem vægge og andre overflader), hvor højere frekvenser dæmpes og bliver utydelige.

Men bas har altid været en udfordring for både lyddesignere og lydteknikere: De fleste mennesker vil ikke opleve bassen, som den lød, da den blev optaget i studiet, fordi der skal en lige så kraftig højttaler til for at gengive den. Løsningen? En subwoofer.

Hvad er en subwoofer?

En subwoofer er en separat, dedikeret bashøjttaler (eller "woofer") designet til udelukkende at fokusere på at gengive kraftige baslyde. Ved at opdele lydsignalerne, så de laveste frekvenser sendes til en subwoofer, opnår du en dybere og kraftigere bas, mens dine almindelige højttalere kan fokusere på mellemfrekvenser og høje frekvenser og gengive dem bedre, fordi disse højttalere ikke længere skal bruge en masse energi til bassen. Og fordi subwoofere er retningsuafhængige (de udsender lyd i alle retninger), har du flere placeringsmuligheder i forhold til en traditionel højttaler (vi går mere i dybden med placering senere).

Sonos tilbyder to subwooferløsninger: Sub og Sub Mini. Begge er specifikt designet til at håndtere basfrekvenser, og de udgør ".1" i et 3.1- eller 5.1-lydsystem. Du kan læse mere om, hvordan du sammensætter et surroundsoundsystem, i vores Ultimative guide til hjemmebiograf.

Hvordan fungerer subwoofere?

Subwoofere skaber dyb bas ved hjælp af store drivere (kendt som "woofere"), der frembringer lavfrekvente lyde – som en motors rumlen – ved at flytte luft gennem et træ- eller plastkabinet. Disse store woofere har kapacitet til at flytte meget mere luft end mindre drivere og kan derfor producere meget dybere bas.

Så hvorfor er det vigtigt? Selvom en soundbar for eksempel kan producere hele lydspektret, har den svært ved at gengive frekvenser under 50 Hz. Subwoofere er derimod specielt gode til at skabe dyb, fyldig bas, fordi de udelukkende fokuserer på at frembringe de laveste frekvenser. Ved at føje en subwoofer til din opsætning opnår du præcis, pulserende bas, samtidig med at du frigør dine højttalere, så de kan fokusere på at frembringe krystalklare højfrekvente lyde.

To hvide Five-højttalere og en hvid Sub i en stue

Skal man bruge en subwoofer, hvis man har flere højttalere?

Subwoofere er altid en del af et større lydsystem. At tilføje en subwoofer er en nem måde at føje lidt "oomph" til dit lydsystem derhjemme – uanset om du er en audiofil, der elsker præcise og perfekt gengivne baselementer eller en filmelsker, der ønsker at skabe en biograflignende oplevelse i hjemmet. Kombiner dem med højttalere eller endda med en soundbar for øjeblikkeligt at opgradere din lytteoplevelse.

Er en subwoofer pengene værd?

Kort sagt, ja. En almindelig højttaler kan nemt gengive hele lydspektret ned til 50 Hz, men den begynder at miste styrke og tydelighed derunder. Ved at lade en subwoofer tage sig af de laveste frekvenser i stedet får du en fyldigere og kraftigere bas end med bare en almindelig højttaler.

Musiknørder, der tilføjer en subwoofer, vil lægge mærke til meget mere end bare de beats, de kan føle. Den tilføjede subwoofer giver en præcis gengivelse af en sangs dybe toner, sådan som det var artistens hensigt, og den lavere forvrængning gør det lettere at lytte ved højere lydstyrke. Hvis du har et lydsystem i større rum – f.eks. et stort familierum eller en kælder – kan en subwoofer forbedre lydens dybde og være med til at fylde de store rum med lyd.

Med en subwoofer får du ikke kun kraftigere og dybere bas; du får også bedre mellemtone og diskant. Det er, fordi subwooferen mindsker belastningen af resten af systemet, så dine højttalere kan fokusere på frekvenser over 50 Hz – for eksempel lyden af en fløjte eller en slanges hvislelyd. Derved kan du høre flere detaljer med mindre forvrængning i mellemtonen og de høje frekvenser. Derfor er en subwoofer ikke kun en fordel for dem, der elsker intense actionfilm eller elektronisk musik med tung bas. Den afbalancerer og forbedrer faktisk den samlede lytteoplevelse. Sonos tilbyder to subwooferløsninger: Sub og Sub Mini, der kan forbedre din lytteoplevelse og supplere dine nuværende højttalere eller din soundbar.

Hvor placerer man en subwoofer?

Hvis du opbygger en hjemmebiograf, er det normalt en god idé at placere din subwoofer forrest i rummet i nærheden af dine TV-højttalere eller din soundbar for at opnå den bedste blanding af lyd. Hvis dine subwoofere er en del af en stereoopsætning, skal du placere dem der, hvor dine højttalere er. Men husk, at subwoofere er retningsuafhængige, så bassen skal lyde, som om den fylder hele rummet, og ikke som om den kommer fra et enkelt sted (kendt som "lokalisering"). Hvis det sker, kan du teste din subwoofer forskellige steder i rummet. Et af de bedste værktøjer til at bestemme placeringen: dine ører. Afspil et nummer med masser af bas for at teste lyden. Selvom det ikke er ideelt, kan du også placere din subwoofer i et hjørne. I så fald skal du placere subwooferen 15-20 cm fra væggen, så lyden ikke forstyrres.

Du skal også sørge for at få den rette størrelse subwoofer til dit rum. Et mindre rum kan fungere fint med en mindre subwoofer som Sonos Sub Mini, men et større rum kræver måske en kraftigere subwoofer som Sonos Sub (Gen 3) for at fylde området jævnt med bas.

En hvid Sonos Sub Mini i nærheden af en bogreol
Sort Sub ved siden af en sofa

Hvor mange subwoofere har du brug for?

Antallet af subwoofere, du har brug for, afhænger af rumstørrelsen og din lydopsætning. Kombinerer du f.eks. subwooferen med et komplet surroundsoundsystem i dit familierum eller med blot en soundbar i soveværelset? En mindre subwoofer kan give nok bas til et mindre rum, men hvad hvis du forsøger at fylde en stor hjemmebiograf i kælderen eller en åben stue? En større, kraftigere subwoofer, som Sonos Sub (Gen 3), er en mulighed.

Du kan også vælge to subwoofere. Hvis du har et stort rum med et stort lytteområde, opnår du muligvis ikke ensartet bas i hele rummet. Du kan for eksempel høre mere "oomph" i visse områder og synes, at det mangler andre steder. Fordelen ved at tilføje en ekstra subwoofer er, at du kan udjævne lydkvaliteten i hele rummet.

Er subwoofere ikke store og klodsede?

Ikke nødvendigvis. Subwoofere fås i mange forskellige størrelser, så de også kan passe fint ind i et mindre rum med et hjemmelydsystem. For eksempel er Sonos Sub Mini kun ca. 23 cm bred og 31 cm høj, altså på størrelse med en mindre urtepotte. Og nogle subwoofere kan sluttes trådløst til dit lydsystem, så du ikke behøver at skjule ledningsrod.

Vil en subwoofer ikke få vægge og gulve til at ryste?

Selvom subwoofere er kendt for at udsende så meget kraft, at de kan få billederne på væggen til at ryste, så er det ikke tilfældet for alle. Og hvis du hører raslen, kan du afhjælpe det på flere måder – f.eks. ved at ændre basniveauet eller justere subwooferens placering. Du kan også søge efter en subwoofer, der er designet til at minimere vibrationer, f.eks. Sonos Sub og Sub Mini, så du kan få fyldig og kraftig bas uden at forstyrre dine naboer.

Bruger, der lytter til musik ved siden af en sort Sub Mini

Hvad hvis der er for meget bas?

Uanset hvilket setup du vælger, kan du tilpasse lyden præcist efter dine præferencer med Sonos-appen. Præcis styring af equalizer og lydstyrke gør det muligt at indstille basniveauet til dine lyttepræferencer og de akustiske omgivelser, så din subwoofer er i perfekt harmoni med resten af dit system.

Hvilken Sonos-subwoofer er den rette for mig?

Hvis dit hjem ikke er så stort, anbefaler vi Sub Mini kombineret med en kompakt højttaler eller soundbar som Era 100, Ray og Beam. Men hvis du har mere plads at boltre dig på og gerne vil have en førsteklasses lytteoplevelse, kan Sub kombineret med en kraftfuld soundbar som Arc løfte din lydoplevelse til nye højder. Du kan endda tilføje endnu en Sub – ja, to Subs – for at mærke bassen som aldrig før. (Men det her er trods alt en guide for begyndere. Mere om det senere.)

Som med alle andre Sonos-produkter er det nemt at føje både Sub og Sub Mini til dit system med en smule hjælp fra Sonos-appen. Du skal bare sætte strøm til subwooferen og forbinde den til WiFi. Så guider appen dig gennem opsætningen.

Bas er en vigtig del af lyden og er lige så meget en fysisk fornemmelse som noget, vi hører. Uanset om du ønsker kraftfuld bas eller en mere distinkt og klar lyd, så kan tilføjelsen af en subwoofer som Sub eller Sub Mini til dit Sonos-system bringe det fulde spektrum af oplevelser frem i din musik, dine film og din gaming, så du kan fordybe dig i dem mere intenst end nogensinde før.

Læs mere