Sonos præsenterer Era 300 and Era 100: Den næste generation af smarthøjttalere skabt til en fremtid med omsluttende lytning

Era 300 er et revolutionerende design, der vil bringe glæden ved rumlig lyd til millioner af hjem

Era 100 giver rumlig lyd en helt ny definition med sin næstegenerations lydteknologi og nye look

Santa Barbara, Calif. – 7. marts 2023 – Sonos (Nasdaq: SONO) lancerede i dag Sonos Era 300 og Sonos Era 100, en ny generation af smarthøjttalere, der indvarsler et helt nyt kapitel inden for lyd- og designinnovation. Era 300 er en banebrydende ny højttaler designet til at levere fænomenal, rumlig lyd med Dolby Atmos, mens Era 100 er en nyskabelse af den ikoniske Sonos One. Era-familien er fintunet af prisvindende artister og lydteknikere og tilbyder et nyt niveau af omsluttende lytning med flere tilslutningsmuligheder og Trueplay™-teknologi. Era 300 og Era 100 er også de første højttalere, der er udarbejdet efter Sonos' nye ansvarlige designstandarder, som omfatter langsigtet brug, energieffektive teknologier og anvendelse af genbrugsmaterialer. Både Era 300 (3699 kr.) og Era 100 (2099 kr.) kan fås over hele verden fra 28. marts 2023.

"I en tidsalder med konstant baggrundsstøj er kvalitetslytning vigtigere end nogensinde før. Vores vision er at gøre lytning til en oplevelse, der er rig på følelser, og vi vil gerne hjælpe vores kunder med at finde glæde og livskraft i den musik og det lydindhold, de bedst kan lide," sagde Patrick Spence, CEO hos Sonos. "Era-familien er den næste generation af smarthøjttalere. De er indbegrebet af vores engagement i lydinnovation, ansvarligt design og vores tætte bånd til det skabende miljø."

Era 300: en rumlig lydoplevelse uden sidestykke
Som noget hidtil uset for en kompakt højttaler gør Era 300 sig bemærket med hele seks kraftfulde drivere, der sender lyden ud til venstre og højre, fremad og opad. Det resulterer i en banebrydende lydoplevelse med Dolby Atmos, der placerer lytterne i hjertet af deres film og musik.

“Dolby Atmos har skabt en ny måde at opleve musik og lyd på. Underholdningslyd og musik bliver vakt til live med uforlignelig klarhed og dybde” siger Kevin J. Yeaman, CEO hos Dolby” Era 300s innovative lyd med Dolby Atmos skaber en fuldstændig omsluttende musikoplevelse”

  • Designet til rumlig lyd: Era 300 pakker sin smukke og komplekse akustiske struktur ind i et elegant timeglasdesign, hvor hver vinkel, proportion og perforering forbedrer lydens retning og spredning, så den virkelig omslutter dig.
  • Utrolig surroundsound: Era 300 er brandets første højttaler, der leverer surroundsound i flere kanaler, når den bruges som baghøjttaler til en hjemmebiograf. Filmelskere kan bruge to Era 300 sammen med Arc eller Beam (Gen 2) for at skabe en suveræn Dolby Atmos-oplevelse, der bringer dem dybere ind i handlingen.
  • Tæt samarbejde med musikbranchen: Sonos har arbejdet tæt sammen med sit netværk af førende artister og skabere – herunder medlemmer af vores Sonos Soundboard – for omhyggeligt at fintune Era 300, så lytterne får lyd, sådan som den var tilsigtet fra artisterne i studiet.

"Ligesom ved overgangen fra mono til stereo er rumlig lyd den næste skelsættende udvikling inden for lytning – og skaber en lydoplevelse, der omgiver dig med musik," sagde Giles Martin, VP, Sound Experience hos Sonos. "Da både musikskabere og streamingplatforme er begyndt at anvende rumlig lyd til musik, er tiden inde til at skabe en lytteoplevelse, der fuldt ud udnytter fordelene ved dette spændende og kreative format."

Sonos Era 300 kan fås globalt fra 28. marts 2023 til 3699 kr.

Era 100: fornyelse af et førende ikon i sin kategori
Era 100, som kun er en lille smule større end sin forgænger Sonos One, er en smarthøjttaler med helt ny hardware og software, næstegenerations lydteknologi og design, der frembringer detaljeret stereolyd og dyb bas.

  • Nu i stereo: To vinklede tweetere sender krystalklare højder til venstre og højre for en fyldig stereooplevelse, mens en større midwoofer frembringer en fyldigere bas, end man ville forvente fra en kompakt højttaler.
  • Lille men mægtig: Era 100 er spækket med lyd- og teknologiforbedringer og har et slankt, moderne design, der gør den til en stilfuld tilføjelse i bogreolen, på køkkenbordet, skrivebordet eller natbordet.
  • Design dit eget system: Giv din filmaften lidt mere klasse ved at føje to Era 100-højttalere som baghøjttalere til din soundbar for at skabe et surroundsystem. Du kan også bare bruge to sammen for at få stereolyd, der fylder hele rummet.

Premium, ansvarligt design, der passer til alle
Era 100 og Era 300 bygger på Sonos' tidløse, lydfokuserede designæstetik og tager hensyn til de miljømæssige udfordringer, vi står foran. De er bedre for alle, der bruger produkterne, med en attraktiv ny brugerflade og innovationer, der betyder, at de holder længere, bruger mindre energi og benytter genbrugsmaterialer i begge produkter.

"Vi bruger den samme fremadrettede tankegang til ansvarligt design, som når vi skaber kraftfulde nye lytteoplevelser," sagde Kitty Suidman, Design Director, Product Sustainability. "Vores fokus på bæredygtighed er en integreret del af vores designproces fra starten, og Era-familien markerer et stort skridt fremad i vores stræben efter at skabe produkter, der holder længere, er mere effektive og bruger sikrere materialer med større fokus på genbrug."

  • Mere bæredygtig lyd: Era 100 og 300 fremstilles af genbrugsplast (PCR), og emballagen af 100% bæredygtigt papir, mens en ny avanceret dvalefunktion og et inaktivitetsforbrug på under 2 watt sparer strøm.
  • Bygget til at holde: Begge højttalere er designet og fremstillet til et langt liv i dit hjem. De er reparationsvenlige takket være mindre lim og flere skruer i fremstillingen, så komponenterne nemt kan skilles ad.
  • Attraktiv ny brugerflade: Era 100 og Era 300 har en ny og intuitiv brugerflade, der omfatter en kapacitiv skyder til lydstyrken for enkel betjening, der supplerer den hurtige og private styring af din musik med Sonos Voice Control, Sonos-appen, Apple AirPlay 2 og Bluetooth®.
  • Opgraderede tilslutningsmuligheder: Stream al den lyd, du holder af, via WiFi eller Bluetooth, og tilslut andre lydenheder som en pladespiller direkte med et AUX-kabel og line-in-adapteren fra Sonos.
  • Trueplay udvides til flere lyttere: Ved hjælp af mikrofonerne i Era 100 og 300 optimerer Trueplay™ lyden til rummets unikke akustik med et tryk i Sonos-appen. Tilgængelig for både Android og iOS-brugere.

Du kan finde flere oplysninger på sonos.com og følge med på @sonos.

Om Sonos
Sonos (Nasdaq: SONO) er verdens førende virksomhed inden for lydoplevelser. Sonos er opfinderen af trådløse hjemmelydsystemer til flere rum og bidrager til, at verden kan lytte på en bedre måde ved at give brugerne adgang til deres yndlingsindhold samt muligheden for at styre det, præcis som de vil, og hvor de vil. Sonos er kendt for at give en uovertruffen musikoplevelse, for gennemtænkt og stilrent design, for brugervenlighed, for en åben platform og for at gøre store mængder lydindhold tilgængeligt for alle. Sonos har hovedkvarter i Santa Barbara, Californien. Få mere at vide på www.sonos.com.

Mediekontakt
PR@sonos.com