Tilskud fra Listen Better

Listen Better giver Sonos mulighed for at yde mindre tilskud (mellem 5.000-15.000 USD) til nonprofit-græsrodsorganisationer, der arbejder på et af vores fem centrale mål. Til at begynde med har vi afsat 1,5 millioner USD til tilskud i løbet af de næste tre år til at støtte grupper i hele verden. Vi har uddelt den første runde af Listen Better-tilskud (hver med en værdi på 15.000 USD) til de seks organisationer, der var med til vores rundbordsdiskussion denne sommer, og som vil hjælpe os med at finde frem til problemstillingerne ved vores fremtidige tilskud til græsrodsorganisationer: Access Now, Article 19, Creative Time, Freemuse, Future of Music Coalition og Index on Censorship. Disse grupper har indvilliget i fortsat at rådgive Sonos om hovedprioriteter og strategi. For til stadighed at kunne fremme og beskytte musikkens fremtid vil vi gerne høre fra dig. Brug dette link til at fortælle os om dit arbejde.

Ansøgninger: Vi begynder at tage imod ansøgninger fra kvalificerede nonprofitorganisationer, der er interesserede i at modtage finansiering fra Sonos, i starten af 2018.

Retningslinjer: Vi vil støtte små organisationer, der arbejder på lokalt niveau. Ud over at leve op til de centrale mål i vores mission skal grupperne opfylde et sæt kriterier for at modtage finansiering.