PLAYBAR

Ofte stillede spørgsmål om PLAYBAR

PLAYBAR og dit tv
5.1 Surroundsound
Blu-ray

Hvordan installerer jeg PLAYBAR?

PLAYBAR er nem at installere. Du behøver ikke at føre højttalerledninger rundt i hele rummet. Du behøver ikke være ekspert i teknologi og programmering. Du tilslutter bare PLAYBAR til dit tv med det inkluderede optiske kabel og downloader Sonos-appen. Så er du klar.

Kan mit tv anvendes med PLAYBAR?

PLAYBAR leveres med et optisk kabel, der kan sluttes direkte til dit tv. Hvis bare dit tv har en optisk udgang (også kaldet optisk S/PDIF eller TOSLINK), vil du kunne anvende PLAYBAR.

De fleste nyere tv’er har en indbygget, digital lydudgang. Du vil kunne finde denne information i brugervejledningen til dit tv.  Eller du kan søge efter modelnummeret online.

Hvad med fjernbetjeningen?

Du kan kontrollere PLAYBAR med din nuværende fjernbetjening. PLAYBAR kan anvendes med de fleste tv’er, kabelbokse og universalfjernbetjeninger. Den lærer deres infrarøde kommandoer at kende under opsætningen.

PLAYBAR understøtter ikke fjernbetjeninger, der kun sender via Bluetooth eller RF-kommandoer, men disse er forholdsvis sjældne.

Vil alt, der er tilsluttet mit tv, kunne anvendes med PLAYBAR?

Dit tv sender lyden fra enheder såsom din kabelboks, Roku, Apple TV, PS4, Xbox One og Blu-ray-afspiller, til din PLAYBAR.


Hvad er 5.1 surroundsound?

Dolby Laboratories skabte Dolby Digital 5.1, så du virkelig kan fordybe dig i det, du ser på skærmen. Det er det mest almindelige surroundsoundformat til tv-serier, film, sportsudsendelser og videospil. PLAYBAR understøtter Dolby Digital 5.1.

“5.1” henviser til antallet af kanaler i lydsignalet. Tallet “5” henviser til de 3 kanaler, der ideelt set er placeret foran seeren – til venstre, midtfor og til højre – samt de to kanaler bag dem – bagerst til venstre og bagerst til højre. Tallet “.1” henviser til den kanal, der er dedikeret til bassen - også nogle gange henvist til som lavfrekvenseffekter.

Hvilke Sonos-højttalere skal jeg bruge for at få 5.1 surroundsound?

PLAYBAR skaber et bredt lydbillede i sig selv med de tre frontkanaler – til venstre, midtfor og til højre. Det smarte ved PLAYBAR er, at vi har designet den, så den også bevarer al lydinformationen til bassen og bagkanalerne. På den vis får du også surroundsound- og baskanaler i din lyd.

Når du kombinerer PLAYBAR med SUB, får du en endnu fyldigere lydrespons i den lave ende. Du vil kunne høre den dybe rumlen, de store brag og andre lave baseffekter meget mere detaljeret.

Hvis du ønsker en perfekt, episk oplevelse i 5.1 surroundsound, kan du placere et par Sonos-højttalere bag dig. I de fleste rum vil et par PLAY:1-højttalere være fantastiske som baghøjttalere. Hvis du gerne vil have en kraftigere og dybere lyd, kan du i stedet vælge et par PLAY:3- eller PLAY:5-højttalere.

Hvilket tv behøver jeg for at få 5.1 surroundsound?

Stort set alle tv'er med en optisk udgang kan anvendes sammen med PLAYBAR. Vil du sikre dig, at du kan få et 5.1-signal, skal du vælge et tv, der kan sende Dolby Digital 5.1 fra alle kilder til den optiske tilslutning.

Aktivér Dolby Digital 5.1 i lydindstillingerne for dit tv samt for kilderne, hvis det er tilgængeligt. Hvis du har spørgsmål, står vi klar til at hjælpe dig.

Kan jeg få surroundsound fra min PLAYBAR, hvis kilden er i stereo?

Ja. PLAYBAR omdanner ethvert stereosignal til en surroundsoundoplevelse, der fylder alle kanaler. Også når kilden ikke er Dolby Digital.

Kan jeg anvende en streamingenhed til at sikre mig, at jeg får et 5.1-signal?

Ja. Mange streamingenheder kan indstilles til automatisk at udsende et 5.1-signal fra enhver kilde. Du kan finde denne funktion i enhedens indstillinger.


Vil PLAYBAR kunne anvendes med mine Blu-ray-disks?

PLAYBAR afspiller lyd fra Blu-ray-disks.

Blu-ray-disks består af DTS-lyd, Dolby-lyd eller begge dele. Hvis den Blu-ray-disk, du er ved at se, har et Dolby Digital-lydspor, anbefaler vi, at du vælger dette i diskens indstillinger.

PLAYBAR understøtter ikke DTS-lydsignaler. Hvis den Blu-ray-disk, du er ved at se, har et DTS-lydspor, vil standardinstillingerne på dit tv normalt konvertere signalet til et stereoformat, som PLAYBAR understøtter.

Nogle Blu-ray-afspillere eller spillekonsoller kan desuden anvendes til at konvertere et DTS-lydsignal til Dolby Digital 5.1.


Køb PLAYBAR